Udlejning af apparater
Blodtryksapparat
Blodtrykket er påvirket af fysiske forhold i blodkarsystemet, men kan derudover påvirkes af forudgående aktivitet og eventuel nervøsitet. Derfor kan nogen opleve, at blodtrykket generelt bliver målt for højt ved læge eller på apoteket. I disse tilfælde kan det være en god ide at leje et blodtryksapparat, så man hjemme i egne omgivelser kan måle blodtrykket gentagne gange på forskellige tidspunkter af døgnet. Målingerne kan man herefter tage op med egen læge eller apoteket for en vurdering. På Krone Apoteket kan du leje et blodtryksapparat for 40 kr. pr uge.
Ved udlevering af apparatet betales et depositum på 500 kr. Depositummet tilbagebetales, når blodtryksapparatet afleveres i ubeskadiget stand.