Influenzavaccination og Covid-19 booster vaccination

Influenzavaccination og Covid-19 booster vaccination

Bliv vaccineret mod influenza og Covid-19 på Krone Apoteket

Du kan fra d. 2. oktober 2023 til d. 15. januar 2024 blive vaccineret mod influenza og covid-19.

Hvis du er 65 år eller derover, modtager du en invitation i Digital post. Når du har fået invitationen, kan du bestille tid på www.vacciner.dk. Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid til vaccination, kan du ringe til din region.

Hvis du er under 65 år men anbefales vaccination, fordi du er i øget risiko for et alvorligt forløb, f.eks. på grund af kronisk sygdom, vil du ikke modtage en invitation. Du skal i stedet gå direkte ind på www.vacciner.dk, hvor du fra d. 20 september har mulighed for at bestille tid på baggrund af en tro- og love erklæring. Hvis du er i tvivl, om du er omfattet af vaccinationstilbuddet, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/vaccination

Det anbefales at bestille tid på www.vacciner.dk. Vaccination uden tidsbestilling er muligt, hvis vi på det pågældende tidspunkt har vacciner og medarbejderressourcer hertil. Vi vaccinerer fra kl. 10-16.30 på hverdage (dog ikke mellem kl. 12-12.30) og fra kl. 9.30-13.30 på lørdage.

Hvis du befinder dig i én af risikogrupperne, så er vaccinen gratis.

Hvis du ikke er i risikogruppen, kan du godt blive vaccineret mod influenza men mod egenbetaling. Prisen er 215 kr. Her er ikke mulighed for bookning af tid på www.vacciner.dk. Du møder derfor op på apoteket uden tidsbestilling og vi sørger for at passe dig ind bedst muligt.

Vaccination foretages på hovedapoteket i Helsingørsgade.

 

Vaccination af børn 2 – 6 år for influenza

Hvis dit barn er mellem 2-6 år, vil du modtage en invitation i digital post. Du kan bestille tid på www.vacciner.dk

Det anbefales at bestille tid på www.vacciner.dk. Vaccination uden tidsbestilling er muligt, hvis vi på det pågældende tidspunkt har vacciner og medarbejderressourcer hertil. Vi vaccinerer fra kl. 10-16.30 på hverdage (dog ikke mellem kl. 12-12.30) og fra kl. 9.30-13.30 på lørdage.

Hvis dit barn ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal barnet have to vaccinationer, som gives med 28 dages mellemrum. Derfor er 18. december 2023 den sidste dag, hvor du kan få dit barn vaccineret første gang for at nå at få 2. vaccination.

Hvis dit barn blev vaccineret mod influenza sidste år og derfor kun skal have en vaccination i år, eller hvis dit barn allerede har fået 1 vaccination, så kan barnet blive vaccineret frem til 15. januar 2024.

Vaccination foretages på hovedapoteket i Helsingørsgade.